Andre siger

Maria Lauridsen Jensen, klient


Jeg kan på det varmeste anbefale Rie som terapeut! Hun skaber et trygt og omsorgsfuldt rum, lige fra jeg træder ind af døren, og hun er utrolig åbensindet, lyttende, intuitiv og god til at forklare de fremgangsmåder, som hun foreslår. Det er fantastisk, med en behandler, som kan tage forskellige ”hatte” på alt efter, hvad jeg har brug for. (…) Takket være Rie og guiderne føler jeg, at jeg gradvist ser klarere, stoler mere på min intuition og tør handle derefter.

Jonatan, klient til guidekontakt


Min oplevelse hos Rie var helt ud over det sædvanlige. Der var så klar en forbindelse til de åndelige guider, at jeg helt glemte, det var Rie, der sad foran mig. Mine spørgsmål blev besvaret med enorm autoritet, men i en blid og kærlig facon. Fik ud over mine spørgsmål besvaret, også nogle gode værktøjer med mig. I det hele taget var det en utrolig opløftende og givende oplevelse.

Gitta Kaas, klient


Rie er utrolig sød og nænsom, hun er i stand til at bevæge sig helt let, roligt og ufarligt omkring rigtig svære emner, hvilket er en stor gave når man kommer med den slags. Hun er vildt dygtig, formår at arbejde rigtig effektivt med både krop, sjæl og psyke. Jeg mærkede rigtig meget fysisk i kropen under den healing jeg først fik, og under hypnosen fik vi virkelig fat i nogle gamle problemer, der var klar til at blive forløst. Og så er Rie et virkelig godt menneske, det er mit indtryk at hun rigtig gerne vil hjælpe bedst muligt, gøre arbejdet helt og gøre det færdigt. -Som klient gør det bare en rigtig glad indeni.

Synergi-healing

“I november 2017 modtog jeg en healing på ca. 40 min. af Rie Jespersen og Julie Mariel, hvor de arbejdede sammen om at heale mig. Resultatet af den healing er, hvad jeg vil kalde mirakuløs. Jeg har i mange år haft alvorlige problemer med mine nakkehvirvler, som simpelthen sad forkert. Røntgenbilleder viste, at de stak udad og udover at skabe problemer i nakken skabte det også problemer ved den øverste ryghvirvel, fordi den blev presset nedad og indad af de nakkehvirvler, der sad forkert, hvilket resulterede i smerter og hævelser i den øverste del af ryggen og samtidig alvorlige smerter i nakken, som også forplantede sig som slemme langvarige migræner og spændinger. Desuden har jeg i årevis ikke kunne bruge mine hænder og arme som normalt, bl.a. har jeg ikke kunne tegne eller male i ca. 4 år, som jeg ellers plejede at gøre ganske ofte og har gjort hele mit liv. Bare en times tegning gav mig alvorlige smerter og migræne i ca. 14 dage. Rie healede mig med Reiki healing og samarbejdede med ikke-fysiske healere og Julie healede mig med Human Power release healing. Pga. nakken sad jeg op under healingen og Julie sad foran mig og Rie var dels bag ved mig og dels ved siden af mig. Jeg er meget følsom overfor energier og lysvæsner og kan se og mærke begge dele. Jeg mærkede tydeligt fra starten tilstedeværelsen af lysvæsner og energier, og da jeg på et tidspunkt åbnede mine øjne og ville kigge på Julie, var der så meget energi der flimrede i luften, at jeg næsten ikke kunne se hende, på et tidspunkt så jeg også med mine indre øjne en stor lysspiral der drejede omkring hele min krop. Det tog ikke lang tid før at min nakke faktisk begyndte at sige knæk knæk knæk, den knækkede løs selvom ingen rørte den, og jeg kunne mærke at noget satte sig på plads. Ganske kort efter healingen opdagede jeg, at jeg kunne se til siden uden at skulle dreje hele min krop med og jeg kørte en finger ned af nakken og kunne mærke at knoglerne ikke længere stak ud, det kunne min mand også mærke. Desuden har min mand bemærket at hævelsen øverst på min ryg er blevet mindre og at min kropsholdning er begyndt at blive bedre, Jeg kan selv mærke, at jeg ikke længere behøver at krumme overkroppen sammen pga. smerter. Hvad mere er så kan jeg faktisk tegne nu igen uden at få migræne, og jeg kan bevæge mig mere frit og bruge mine arme mere end før. Derfor betegner jeg denne healing som mirakuløs fordi mine knogler satte sig på plads og jeg kan tegne igen efter så mange år.”

Line Kirk, klient til Synergi-healing.