Alt det praktiske
Du kan se priser på alle behandlinger under Om –> Priser.
Priser på kurser findes i webshoppen.
Du booker en tid via hjemmesiden. Har du spørgsmål inden du booker, er du velkommen til at sende en mail til kontakt@riejespersen.dk eller ringe på +4560855119 (bedst på hverdage mellem 9 og 16).
Behandlinger med fysisk fremmøde foregår onsdag og fredag i min klinik på Egå Havvej 21, 8250 Egå. Der er gratis parkering og bybus 17 stopper 200 meter fra døren.
Online behandlinger foregår via programmet Zoom på mandage, tirsdage og torsdage. Når du har booket en tid, modtager du et personligt link på e-mail til Zoom. Når sessionen starter, klikker du på linket.
Du kan se ledige tider og booke tid via min hjemmeside. Der kan være et par ugers ventetid, så det er en god idé at booke i god tid. Mine åbningstider er: mandag (online) 9-12, tirsdag (online) 13-16, onsdag (fysisk fremmøde) 9-16, torsdag (online) 9-13 og fredag (fysisk fremmøde) 9-16.
De fleste vælger at betale med Mobilepay i slutningen af sessionen til nr. 44 197. Ved behandlinger med fysisk fremmøde er det også muligt at betale kontant. Alternativt kan du vælge at lave en bankoverførsel til 9129-0004330870 eller betale med betalingskort ved at købe et gavekort i min webshop.
Der er gratis parkering på Egå Marina. Benyt venligst den store parkeringsplads på venstre side af Egå Havvej lige over for nummer 21.
Mine særlige styrker ligger i, at jeg er født med en stor empati, en stærk forbindelse til min sjæl og de åndelige guider, og et par healerhænder, der er trænede gennem mange liv. Jeg sætter etikken først og gør altid mit ypperste for at hjælpe dig med de udfordringer, du kommer med. Jeg har mange forskellige værktøjer, som jeg kombinerer, så de understøtter hinanden og skaber ekstra effektive resultater. Der findes rigtig mange alternative behandlere, så det er ikke altid let at finde den helt rigtige. Jeg anbefaler, at du mærker efter, hvilken behandler, der taler mest til dig. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte mig, og så vil jeg gerne hjælpe dig med at afklare, om jeg er den rette behandler for dig, eller der er en anden behandlingsmetode, som vil være bedre for dig. På siden “Anbefalinger” under menupunktet “Om”, kan du læse andre klienters udtalelser om deres oplevelser hos mig.
Bybus 17 stopper 200 meter fra døren. Regionalbusserne 100 og 123 stopper 700 meter fra døren. Se Rejseplanen for køretider. Kommer du med bil, er der gratis parkering på den store parkeringsplads lige over for nummer 21. Man kan også cykle til Egå Marina ad en hyggelig sti gennem Egå Strandpark. Indgangen til min klinik er IKKE via hovedindgangen i bygningen, men via EGEN INDGANG. Denne indgang ligner en havedør, og vender over mod parkeringspladsen. Der er et skilt på selve døren, hvor der står “Rie Jespersen”. Ved siden af døren står der “Psykolog Ingrid Lund”.
Kropskoden og Emotionskoden
Emotionskoden er en blid og effektiv teknik til at identificere og forløse fastlåste følelser, der danner blokeringer i din energi og skaber forskellige fysiske eller følelsesmæssige problemer.
Kropskoden er udvidelsen til denne teknik, hvor vi ikke kun leder efter fastlåste følelser, men også fysiske, mentale og energetiske ubalancer.
Når du booker en tid, behøver du ikke at vide, om du har brug for Kropskoden eller Emotionskoden, for det tager lige lang tid og koster det samme. Når vi mødes, taler vi os frem til, hvordan vi skal gribe din problematik an. Det eneste, du gerne skal have taget stilling til på forhånd er, hvilket problem du gerne vil have hjælp til.
Behandlinger med Emotionskoden eller Kropskoden kan foregå med fysisk fremmøde eller online via Zoom. Det kan sågar foregå over telefonen eller helt uden kontakt som ren fjernbehandling. Vi bliver enige om, hvilket tema vi skal arbejde med. Det kan fx være en bestemt relation, et fysisk symptom eller et handlingsmønster. Jeg stiller ind på din underbevidsthed, så jeg kan lave muskeltest for dig. Så spørger jeg din underbevidsthed på en systematisk måde for at finde frem til de ubalancer, der ligger bag problemet. Hver gang vi har identificeret en ubalance, korrigerer vi den ved hjælp af strøg hen over hovedmeridianbanen. Hvis vi sidder fysisk sammen, stryger jeg hen over din krop. Sidder vi hver for sig, bruger jeg min egen krop som stand in og stryger hen over mig selv. Det virker præcis lige godt. Du behøver ikke fortælle baggrundshistorien for de ubalancer, vi finder. Måske dukker der nogle spørgsmål op hos dig, og så kan vi muskelteste os frem til svarene. Efter behandlingen modtager du en e-mail med skriftlige noter.
Det tager typisk 2-4 dage for kroppen at integrere og udrense det hele efter en behandling. For at være på den helt sikre side, er det fornuftigt at booke tider med mindst en uges mellemrum. Det er også bedst at undgå andre følelsesforløsende behandlinger i dagene efter en behandling med Kropskoden eller Emotionskoden, så du giver din krop ro til at bearbejde én ting ad gangen.
Typisk korrigerer man omkring 10 ubalancer per behandling. Jeg spørger din underbevidsthed gennem muskeltestning hver gang inden jeg gør noget. På den måde sikrer vi, at forløsningen sker i et passende tempo.
Der er afsat 30 minutter pr behandling. Hvis behandlingerne er for lange og vi korrigerer for meget på én gang, kan det give en hårdere procestid efterfølgende. Derfor holder vi behandlingerne relativt korte, så kroppen kan nå at følge med.
Du er velkommen til at stille spørgsmål og komme med kommentarer undervejs, men hvis du gerne vil have det størst mulige udbytte af behandlingen, er det bedst ikke at bruge for meget tid på at fortælle baggrundshistorier. Jeg skal nok spørge ind, hvis der er noget, vi har behov for at vide for at kunne forløse det.
En Hjertemur (Heart-Wall) er en energetisk barriere, som din underbevidsthed kan have bygget for forsvare hjertet mod overvældende følelser. Hjertemuren er bygget af blokeringer i form af fastlåste følelser. De fleste voksne mennesker har en Hjertemur, men det er meget forskelligt, hvor mange fastlåste emotioner, der sidder i den. Hjertemuren kan fjernes lige så let som andre ubalancer med Emotionskoden. Vi tester os frem til hver enkelt følelse, der ligger i muren, og forløser dem én ad gangen.
En Hjertemur (Heart-Wall) fjernes på samme måde som man fjerner andre fastlåste følelser; en fastlåst følelse ad gangen. Vi identificerer følelserne ved hjælp af kinesiologisk muskeltestning og forløser dem med strøg hen over hovedet (hovedmeridianbanen). Dette kan foregå både ved fysisk fremmøde, over Zoom, via telefonen eller helt uden kontakt som ren fjernbehandling. Ved behandlinger på afstand bruger jeg mig selv som stand-in og stryger hen over hovedet på mig selv for at forløse dine ubalancer. Dette virker nøjagtig lige så effektivt, som hvis vi mødes fysisk.
Det har langt, langt de fleste voksne mennesker. En Hjertemur (Heart-Wall) kan gøre det sværere at føle, give og modtage kærlighed. Den kan også gøre det vanskeligt at have harmoniske relationer. Når man har en Hjertemur, kan det være svært at mærke sine egne følelser og finde ud af, hvad man ønsker.
Hjertet bygger et skjold foran sig, hvis det føler sig overvældet og sårbart. Derfor er Hjertemure meget almindelige hos mennesker med en høj sensitivitet og hos mennesker, der har været igennem mange svære ting. Børn kan også have en Hjertemur, men den vil typisk være mindre, og dermed være hurtigere at fjerne.
Ja, der bliver faktisk forsket i Emotionskoden og Kropskoden, og resultaterne ser lovende ud. Der er dokumenteret gode effekter på selvrapporteret angst, depression og PTSD. Du kan læse om forskningen i Emotionskoden og Kropskoden her.
Der er dokumenteret gode resultater med Emotionskoden for mennesker, der lider af angst, depression og PTSD (kilde). Blandt mine klienter har jeg set forbedringer inden for bl.a. indre ro, familierelationer, kærlighedsrelationer, kommunikationsevner, evnen til at føle kærlighed, lethed, stress-niveau, humør, evnen til at mærke sig selv og sætte grænser, hjerteåbning, indre glæde, skolevægring og generel trivsel. Med Kropskoden har jeg desuden oplevet gode resultater på fysiske problemstillinger, fx smerter, ondt i ryggen, svimmelhed, allergi, astma, cyster, graviditetskvalme, brok, nedsunken forfod, elektrolytbalance og meget andet.
Det er svært at vide på forhånd, hvor mange behandlinger det kræver, før du bliver helt fri for dine symptomer. Det afhænger nemlig af, hvor mange forskellige underliggende ubalancer, der er. Sommetider kræver det kun en enkelt behandling á 30 minutter, og andre gange skal der flere behandlinger til. Mange vælger at fortsætte med flere behandlinger efter de er blevet fri for det første af deres problemer, fordi de har andre skavanker, som de også gerne vil af med. Jeg anbefaler at mærke efter, hvordan det går med symptomet, og booke en ny tid, hvis problemet ikke er helt væk.
Ja sagtens. For børn anbefaler jeg fjernbehandling uden at børnene inddrages. Det kan foregå enten ved at en voksen, fx forælder eller bedsteforælder, er med på Zoom, eller som ren fjernbehandling, hvor jeg behandler barnet på afstand på et aftalt tidspunkt og sender noterne til forælderen/bedsteforælderen efterfølgende. For at have glæde af at medvirke selv under behandlingen, skal barnet/den unge have en alder, hvor de er selvreflekterende og tør sætte ord på deres følelser.
Ja, Kropskoden og Emotionskoden er meget velegnet til behandling af dyr. Dette foregår via fjernbehandling, hvor ejeren sidder med over Zoom, eller som 100 % fjernbehandling, hvor jeg behandler dyret på afstand på et aftalt tidspunkt og sender noterne til ejeren efterfølgende.
Nej, uddannelserne i Emotionskoden og Kropskoden udbydes kun af Discover Healing. Det foregår som onlinekurser, du kan tage i dit eget tempo, dog maksimalt op til et halvt år. Kurserne er på et letforståeligt engelsk. For at blive certificeret i Kropskoden, skal du først certificeres i Emotionskoden. Du kan se mere om uddannelserne og købe adgang her. For at lære at bruge Emotionskoden og Kropskoden på dig selv, kan du læse Dr. Bradley Nelsons bøger ‘Emotionskoden’ og ‘Kropskoden’. Certificering er kun nødvendig, hvis du ønsker at kunne behandle andre mod betaling.
SoulKey Hypnose
I SoulKey guides du på en indre rejse til tidligere liv og/eller livet mellem livene for at finde svar på dybe eksistentielle spørgsmål og få forløsning af traumer, der ligger længere tilbage end dit nuværende liv. Under en SoulKey session kan du rejse til livet mellem livene, hvor du kan møde din vejleder, din sjælegruppe og Rådet, som giver sparring på dine inkarnationer. Du kan finde svar på, hvorfor du har valgt omstændighederne for dit liv og få nye indsigter i din sjæls kompetencer og livsformål. En SoulKey session varer op til 3 timer inklusiv forsamtale. Du får tilsendt en lydoptagelse og udførlige noter efterfølgende.
SoulKey er et fantastisk redskab til at finde svar på de dybeste spørgsmål i livet. Derfor vælger mange en SoulKey, hvis de befinder sig i en livskrise eller står over for et svært livsvalg. I en SoulKey kan du kan også få forløst traumer fra tidligere liv og forstå de karmiske årsager til omstændigheder i dit nuværende liv.
SoulKey er for dig, der ønsker selv at finde svarene på dine spørgsmål. I en SoulKey kommer du nemlig i kontakt med din sjæls visdom og kan møde guider, kære afdøde eller andre hjælpere, som giver dig de svar, du leder efter. Hvis du har et problem, som du ikke har kunnet finde årsagen til i dette liv, kan årsagen ligge tilbage i et tidligere liv. I en SoulKey kan du finde den nødvendige forståelse, der skal til for at du kan slippe problemet. I modsætning til andre former for regressionshypnose, har SoulKey et klart terapeutisk fokus, som handler om, at du skal få det bedre i dit nuværende liv gennem indsigt i tidligere liv og livet mellem livene. Ved selv at få de direkte erkendelser, er det lettere at handle på dem, frem for hvis du blot fik løsningen forklaret af en anden.
På forhånd sender du mig en liste med op til 5 problemer eller spørgsmål, som du ønsker at få svar på eller løst gennem behandlingen. Når vi mødes, taler vi om dine intentioner med sessionen og om dine forventninger til det at være i hypnose. Det er nemlig vigtigt, at du har et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at være i hypnose. Så kan du meget bedre slappe af og nyde oplevelsen. Du sidder i en behageligt tilbagelænet stol med lukkede øjne. Jeg sidder i nærheden og guider dig med rolig stemme, så du bliver afslappet og fokuseret. I starten beder jeg dig om at forestille dig nogle ting, for at få din underbevidsthed i gang, og lige så stiller tager underbevidstheden og sjælen over, og du begynder at sanse indre billeder, fornemmelser, minder, erindringer, følelser, lyde eller lugte. Jeg guider dig rundt til tidligere liv og livet mellem livene. Det er din sjæl og dine guider, der bestemmer, hvad du får at se. Jeg optager lyden og skriver noter undervejs. Begge dele sendes til dig efter sessionen. Sessionen tager op til 3 timer, men du vil opleve, at tiden flyver afsted, ligesom når man drømmer. Hvis du har behov for at komme på toilettet i løbet af de tre timer, kan det godt lade sig gøre. Du kan også bevæge dig og drikke vand under hypnosen.
SoulKey kan også foregå online via Zoom. I så fald ligger du behageligt på din egen sofa eller seng mens jeg guider dig.
Efter behandlingen modtager du en e-mail med skriftlige noter og link til download af lydoptagelse.
Inden sessionen sender du mig en liste på e-mail med op til fem problemer eller spørgsmål, som du ønsker belyst i løbet af sessionen. Disse intentioner vil være styrende for, hvad du oplever under din SoulKey. Du må også meget gerne sende en liste over navnene på de personer, som du muligvis har en sjælelig forbindelse til. Dette er for at hjælpe mig med hurtigt at spore mig ind på, hvem personen er, i tilfælde af at du møder dem på rejsen. Kom så vidt muligt veludhvilet og uden at være påvirket af stimulanser såsom kaffe, alkohol og energidrikke. Hvis du ikke har prøvet hypnose før, er det en god idé at se denne korte forklaring inden sessionen. Du må også meget gerne se denne video for at vænne dig til følelsen af at være i hypnose.
Planlæg gerne din dag så du har mulighed for at slappe af efter behandlingen.
Du kan prøve følelsen og øve dig i at blive hypnotiseret med denne video. At være i hypnose kan sammenlignes med at lave en guidet meditation. Kroppen er afslappet og sindet er fokuseret og koncentreret. Du kan bevæge dig og tale, og du har din frie vilje til at lade være med at følge hypnotisørens anvisninger, hvis du ikke vil. Mange forestiller sig, at når man er i hypnose, er man helt væk. Sådan er det ikke. Det minder mere om at læse en bog: Du er med i handlingen og ser måske indre billeder, får følelser eller andre sansninger, og samtidig ved du godt, hvor din krop befinder sig.
Se en kort forklaring på video her. Hypnotisk trance er en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagssituationer. Når man kører ud ad motorvejen og pludselig opdager, at man har været lidt “væk”, har man været i det, der kaldes “highway hypnosis” eller “motorvejshypnose”. Under en hypnotisk trance er hjernebølgerne på den samme bølgelængde som lige før eller lige efter nattesøvnen. Ordet ‘trance’ kan måske virke lidt skræmmende, fordi det kan give associationer til tab af fri vilje. Men du har altid din frie vilje, også til at afbryde trancen hvis du ønsker det. Du kan både tale og bevæge dig under hypnosen. Under hypnose er kroppen og sindet behageligt afslappet, samtidig med at du er i stand til at fokusere på det, terapeuten siger, og følge dennes instruktioner. Du vil kunne huske ting, som du ellers har glemt, fordi din underbevidsthed husker alt, og det er underbevidstheden, der taler i en hypnose.
90 % af alle mennesker kan hypnotiseres. De grupper, der ikke kan, inkluderer børn under fire år, personer med nedsatte kognitive evner og koncentrationsforstyrrelser, samt personer der lider af psykoser og autisme. Selvom du har prøvet hypnose tidligere, hvor det ikke lykkedes for dig at komme i trance, skal du ikke give op. En succesfuld hypnose afhænger nemlig ikke kun af klientens hypnotiserbarhed men også af hypnotisørens evner, klientens og terapeutens relation, klientens forventninger til det at være i hypnose samt klientens træning i at blive hypnotiseret. For hver gang man prøver at blive hypnotiseret, bliver det lettere at komme i den rette tilstand. Da hypnotisk trance minder om meditation, er erfaring med meditation en fordel, der kan hjælpe dig med at gå hurtigere og nemmere ind i trancen.
Master SoulKey Hypnose
Master SoulKey er et forløb af 2 sessioner af henholdsvis 3 og 2 timer. Forløbet kan tages efter du har fået en almindelig SoulKey session. I Master SoulKey har du mulighed for at rejse endnu længere omkring end i en almindelig SoulKey session. Med Master SoulKey har du mulighed for at rejse til dit hjemunivers, liv på andre planeter og i andre dimensioner, at kigge i Akasha-arkivet og andre arkiver, at forbinde dig med din sjæl, at få dyb healing til dig selv og dine relationer og meget meget mere. Indholdet i dine Master SoulKey sessioner styres af din sjæl og dine guider, så du behøver ikke have en bestemt intention med forløbet på forhånd.
Master SoulKey henvender sig til dig, der gerne vil vide mere om hvem du er, hvor du kommer fra og hvilket potentiale du rummer. Det er også et fantastisk værktøj til at heale på relationer og på traumer, der ligger meget langt tilbage i din sjælshistorie. Master SoulKey kan give dybe og overraskende indsigter. Du har også mulighed for at forbinde dig dybere til din egen sjæl og dermed opnå en stærkere sjælskontakt.
Du behøver ikke på forhånd formulere nogen intentioner, men hvis du har nogle spørgsmål eller noget, du er nysgerrig på, har du mulighed for at dele det med mig inden hypnosen starter. Du sidder behageligt i en tilbagelænet lænestol med lukkede øjne. Jeg sidder i nærheden og guider dig med rolig stemme, så du bliver afslappet og fokuseret. Indledningen foregår på samme måde som til en almindelig SoulKey. I starten beder jeg dig om at forestille dig nogle ting, for at få din underbevidsthed i gang, og lige så stiller tager underbevidstheden og sjælen over, og du begynder at sanse indre billeder, fornemmelser, minder, erindringer, følelser, lyde eller lugte. Jeg guider dig op gennem Pejsesalen og videre til Observatoriet, hvorfra din Master SoulKey session tager sit udgangspunkt. Det er din sjæl og dine guider, der bestemmer, hvad du får at se. Jeg optager lyden og skriver noter undervejs. Begge dele sendes til dig efter sessionen. Sessionen tager op til 3 timer, men du vil opleve, at tiden flyver afsted, ligesom når man drømmer. Hvis du har behov for at komme på toilettet i løbet af en session, kan det godt lade sig gøre. Du kan også bevæge dig og drikke vand under hypnosen.
Master SoulKey kan også foregå online via Zoom. I så fald ligger du behageligt på din egen sofa eller seng, mens jeg guider dig. Efter behandlingen modtager du en e-mail med udførlige skriftlige noter og link til download af lydoptagelse.
For at kunne booke en Master SoulKey, skal du først have fået en almindelig SoulKey session. Du behøver ikke på forhånd formulere nogen intentioner, men hvis du har nogle spørgsmål eller noget, du er nysgerrig på, har du mulighed for at dele det med mig inden hypnosen starter. Kom så vidt muligt veludhvilet og uden at være påvirket af stimulanser såsom kaffe, alkohol og energidrikke. Planlæg gerne din dag så du har mulighed for at slappe af efter behandlingen.
Du kan prøve følelsen og øve dig i at blive hypnotiseret med denne video. At være i hypnose kan sammenlignes med at lave en guidet meditation. Kroppen er afslappet og sindet er fokuseret og koncentreret. Du kan bevæge dig og tale, og du har din frie vilje til at lade være med at følge hypnotisørens anvisninger, hvis du ikke vil. Mange forestiller sig, at når man er i hypnose, er man helt væk. Sådan er det ikke. Det minder mere om at læse en bog: Du er med i handlingen og ser måske indre billeder, får følelser eller andre sansninger, og samtidig ved du godt, hvor din krop befinder sig.
Se en kort forklaring på video her. Hypnotisk trance er en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagssituationer. Når man kører ud ad motorvejen og pludselig opdager, at man har været lidt “væk”, har man været i det, der kaldes “highway hypnosis” eller “motorvejshypnose”. Under en hypnotisk trance er hjernebølgerne på den samme bølgelængde som lige før eller lige efter nattesøvnen. Ordet ‘trance’ kan måske virke lidt skræmmende, fordi det kan give associationer til tab af fri vilje. Men du har altid din frie vilje, også til at afbryde trancen hvis du ønsker det. Du kan både tale og bevæge dig under hypnosen. Under hypnose er kroppen og sindet behageligt afslappet, samtidig med at du er i stand til at fokusere på det, terapeuten siger, og følge dennes instruktioner. Du vil kunne huske ting, som du ellers har glemt, fordi din underbevidsthed husker alt, og det er underbevidstheden, der taler i en hypnose.
90 % af alle mennesker kan hypnotiseres. De grupper, der ikke kan, inkluderer børn under fire år, personer med nedsatte kognitive evner og koncentrationsforstyrrelser, samt personer der lider af psykoser og autisme. Selvom du har prøvet hypnose tidligere, hvor det ikke lykkedes for dig at komme i trance, skal du ikke give op. En succesfuld hypnose afhænger nemlig ikke kun af klientens hypnotiserbarhed men også af hypnotisørens evner, klientens og terapeutens relation, klientens forventninger til det at være i hypnose samt klientens træning i at blive hypnotiseret. For hver gang man prøver at blive hypnotiseret, bliver det lettere at komme i den rette tilstand. Da hypnotisk trance minder om meditation, er erfaring med meditation en fordel, der kan hjælpe dig med at gå hurtigere og nemmere ind i trancen.
Hypnoterapi
Se kort forklaring på video her. Hypnoterapi er en effektiv form for terapi, fordi klienten er i hypnose, og der dermed er åben adgang til underbevidstheden. Derfor behøver man ikke bruge lang tid på at finde ud af, hvor et problem stammer fra, men man kan gå direkte til sagens kerne og forløse traumet eller konflikten. Jeg lægger vægt på at forløse dine traumer på en blid og effektiv måde, hvor du ikke behøver genopleve smerten fra de enkelte traumer. Fokus ligger på at trække dine styrker frem og gøre dig bevidst om dem. Terapimetoden tilpasses dine aktuelle behov.
Du kan prøve følelsen og øve dig i at blive hypnotiseret med denne video. At være i hypnose kan sammenlignes med at lave en guidet meditation. Kroppen er afslappet og sindet er fokuseret og koncentreret. Du kan bevæge dig og tale, og du har din frie vilje til at lade være med at følge hypnotisørens anvisninger, hvis du ikke vil. Mange forestiller sig, at når man er i hypnose, er man helt væk. Sådan er det ikke. Det minder mere om at læse en bog: Du er med i handlingen og ser måske indre billeder, får følelser eller andre sansninger, og samtidig ved du godt, hvor din krop befinder sig.
Først tager vi en kort samtale, hvor vi afklarer, hvad problemet er, og hvordan du ønsker at komme til at have det. Vi taler om, hvad det vil sige at være i hypnose, og om du har tidligere erfaringer med hypnose. Så sætter du dig godt til rette i lænestolen, hvor jeg taler dig ned i en behagelig, afslappet tilstand. Jeg fortæller dig nogle ting, du skal forestille dig, og dette hjælper dig til at slappe af og blive fokuseret. Herefter bruger vi en terapeutisk teknik til at forløse problemet. Sidst i behandlingen kommer jeg over og laver nogle strøg med hånden hen over din hovedmeridianbane mens jeg gentager de positive konklusioner, vi er nået frem til sammen. Dette hjælper din underbevidsthed med at lagre informationen på en god måde. Til allersidst tæller jeg dig op til din vågne bevidsthed.
Kom så vidt muligt veludhvilet og uden at være påvirket af stimulanser såsom kaffe, alkohol og energidrikke. Du skal helst have en idé om, hvilket problem du ønsker at få løst. Du kan også komme med flere problemer, og så finder vi sammen ud af, hvor vi skal starte. Du kan eventuelt se denne video på forhånd, for at vænne dig til følelsen af at være i hypnose. Du kan også se denne korte video for at høre mere om, hvad du kan forvente.
Hypnose er en meget effektiv form for terapi, fordi den går direkte til sagens kerne. Når du er i den hypnotiske tilstand, er der adgang til din underbevidsthed, som husker alt. Dermed behøver man ikke bruge lang tid på at tale og analysere sig frem til problemets årsag men kan løse problemet i løbet af én eller få behandlinger.
Se en kort forklaring på video her. Hypnotisk trance er en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagssituationer. Når man kører ud ad motorvejen og pludselig opdager, at man har været lidt “væk”, har man været i det, der kaldes “highway hypnosis” eller “motorvejshypnose”. Under en hypnotisk trance er hjernebølgerne på den samme bølgelængde som lige før eller lige efter nattesøvnen. Ordet ‘trance’ kan måske virke lidt skræmmende, fordi det kan give associationer til tab af fri vilje. Men du har altid din frie vilje, også til at afbryde trancen hvis du ønsker det. Du kan både tale og bevæge dig under hypnosen. Under hypnose er kroppen og sindet behageligt afslappet, samtidig med at du er i stand til at fokusere på det, terapeuten siger, og følge dennes instruktioner. Du vil kunne huske ting, som du ellers har glemt, fordi din underbevidsthed husker alt, og det er underbevidstheden, der taler i en hypnose.
90 % af alle mennesker kan hypnotiseres. De grupper, der ikke kan, inkluderer børn under fire år, personer med nedsatte kognitive evner og koncentrationsforstyrrelser, samt personer der lider af psykoser og autisme. Selvom du har prøvet hypnose tidligere, hvor det ikke lykkedes for dig at komme i trance, skal du ikke give op. En succesfuld hypnose afhænger nemlig ikke kun af klientens hypnotiserbarhed men også af hypnotisørens evner, klientens og terapeutens relation, klientens forventninger til det at være i hypnose samt klientens træning i at blive hypnotiseret. For hver gang man prøver at blive hypnotiseret, bliver det lettere at komme i den rette tilstand. Da hypnotisk trance minder om meditation, er erfaring med meditation en fordel, der kan hjælpe dig med at gå hurtigere og nemmere ind i trancen.
Healing med klarsyn
Healing er overførsel af energi fra en ikke-fysisk kilde via healeren til klienten. Denne energi hjælper klientens krop, sind og ånd til at komme i balance og genopbygge sig selv.
Healing med klarsyn er særligt velegnet, hvis du har et livsområde, som du gerne vil have hjælp til at få klarhed omkring og samtidig ønsker energetisk støtte. Healingen understøtter kroppens egen heling, og samtidig kan du få sparring på dine spørgsmål.
Når du kommer til mig og får en healing, sidder vi over for hinanden. Jeg skaber et healingsfelt omkring dig og lader healingsenergierne strømme igennem mig til dig. Mange mærker at blive kolde eller varme, og at de områder af kroppen, der arbejdes på, bliver aktiverede. Mens jeg healer, sætter jeg ord på, hvad jeg mærker, at healingen gør for dig. Gennem klarsyn kan jeg sætte ord på de bagvedliggende årsager til symptomerne. Du er også velkommen til at stille spørgsmål. Hvis du kommer til en Synergihealing, ligger du på en briks, og så lægger både Julie Mariel og jeg blidt hænderne på din krop. Vi kigger begge to ind med klarsyn i den problematik, du kommer med. Du er fuldt påklædt, og der er mulighed for at få et tæppe på. Healing med klarsyn og Synergihealing kan også foregå som fjernbehandling. Her mødes vi online via Zoom, så vi kan se hinanden og tale sammen. På den måde kan du ligge på din egen sofa og modtage healingen. Dette kan føles overraskende meget ligesom de to andre former for healing.
Det er individuelt, hvordan man oplever at modtage healing. Nogle mærker en hel masse, mens andre ikke mærker så meget, imens healingen står på. Det er dog meget almindeligt at opleve kulde, varme og sitren i kroppen, og næsten alle bliver meget afslappede.
Nej. Healingen har en effekt i sig selv. Du skal blot sige ja tak til at modtage healingen. Når det så er sagt, så har det altid en positiv effekt at tro på sin egen helbredelse. Dette gælder for alternativ behandling så vel som konventionelle behandlingsformer.
Nej. Healeren henter energien fra en ikke-fysisk kilde og sender den videre til klienten. På den måde bliver healerens egen energi ikke brugt op. Både Reiki og healingsenergi fra Ny Tids Healing eksisterer som energikilder, som healeren kan forbinde sig til og formidle til modtageren.
Mit speciale er ikke afdødekontakt, så hvis det er det, du ønsker, anbefaler jeg, at du i stedet booker tid hos et clairvoyant medium med speciale i afdødekontakt. Mit speciale er kontakt med ‘det guidede felt’, dvs. dine og mine åndelige guider og vejledere samt skytsengle. Det hænder dog også i sjældne tilfælde, at en afdød vælger at kigge forbi til en healing med klarsyn.
Ja, du er velkommen til at optage lyden af sessionen på din telefon eller en anden lydoptager.
Spirituelle rejser - Portal Journeys
På min søsterside, www.portaljourneys.dk
Du kan se prisen for hver enkelt rejse på www.portaljourneys.dk. Priserne kan variere fra rejse til rejse, fordi det er lidt forskelligt, hvad der er inkluderet i prisen. Rejsernes pris følger desuden den generelle prisudvikling i Bosnien.
De fleste af vores deltagere er singler og par på 50+ med spirituelle/åndelige interesser. Det kræver ingen forudgående erfaring med meditation eller energiarbejde at kunne deltage i rejserne. Eneste krav er, at du er 1) psykisk stabil (fordi vi skal arbejde i stærke energier, så det går ikke, hvis du er i risiko for psykose eller andre sammenbrud) og 2) at du er fysisk i stand til at gå på trapper og stejle stier og at sidde udendørs og meditere.
Det varierer lidt fra rejse til rejse, hvor meget vi vandrer. Derfor er det en god idé at se detaljerne i den enkelte rejseplan. For at kunne komme med helt op på toppen af pyramiderne og for at kunne se alle udgravningerne, skal man kunne holde til at gå ca. en halv time i kuperet terræn eller på trapper. Vi går i et roligt tempo og holder de pauser, der er behov for. Afhængig af årstiden kan det være ret varmt. i juli er det normalt at temperaturen kommer op omkring de 30 grader. Hvis du ikke er vant til at vandre, er det en god idé at træne lidt hjemmefra.
Da det er meget efterspurgt at kunne følges med os hele vejen fra Danmark til Bosnien og tilbage igen, tilstræber vi at tilbyde dette, i det omfang det er muligt. Vi oplyser om, hvilken flyafgang vi tager, så du har mulighed for at booke billet på samme rejse og følges med os. Vi er også gerne behjælpelige med at arrangere en transfer fra lufthavnen til indkvarteringen i Visoko. Se den enkelte rejseplan for konkrete detaljer på www.portaljourneys.dk.
Nej. For at give maksimal fleksibilitet til deltagerne, er flyrejsen ikke inkluderet i prisen. Dette betyder, at du selv kan bestemme, om du vil flyve fra Billund eller København, eller om du hellere vil tage bus eller tog. På denne måde har du også mulighed for at forlænge dit ophold, hvis du ønsker at se mere af Bosnien eller Balkan, når du alligevel er i området.
Som udgangspunkt bor vi på et skønt og roligt franciskanerkloster i Visoko. Klostret er et nonnekloster, hvor de dyrker deres egne grøntsager i haven. Morgenmadsbuffet på klostret er inkluderet i prisen, og der kan tages hensyn til veganske og glutenfri ønsker. Det er muligt at bestille seng i dobbeltværelse eller et enkeltværelse mod et mindre tillæg. Ændringer omkring indkvartering kan i sjældne tilfælde forekomme. I tilfælde af ændringer får tilmeldte deltagere straks besked, og vi finder et andet dejligt sted i Visoko.
Gennemsnitstemperaturen i Visoko om dagen er 13 grader i april, 17 grader i maj, 21 grader i juni, 24 grader i juli, 25 grader i august og 19 grader i september. Bemærk at dette er gennemsnitstemperaturer for hele døgnet. Det betyder, at det er helt normalt, at temperaturen i dagtimerne når op omkring de 30 grader i højsommeren.
Ja, send en mail til kontakt@riejespersen.dk, så skriver jeg dig på ventelisten, og du får besked, næste gang vi arrangerer en rejse. Du kan også skrive dig op til nyhedsbrevet fra Portal Journeys her for at få direkte besked om kommende rejser.
Portal Journeys til de bosniske pyramider indeholder en skøn blanding af energiarbejde (guidede meditationer, gruppehealing og kanalisering fra guiderne), guidede rundvisninger på pyramiderne, ved udgravningerne og i tunnellerne og selvfølgelig en masse hyggeligt socialt samvær med ligesindede mennesker. Se det detaljerede program i den enkelte rejseplan på www.portaljourneys.dk.
Foredrag
Hvis du har en forening eller et foredragslokale og ønsker et foredrag, er du velkommen til at kontakte mig og så kan vi sammen arrangere et foredrag.
Ja. Du kan se en oversigt over alle kommende begivenheder i kalenderen i bunden af forsiden af denne hjemmeside, www.riejespersen.dk. Har du ønsker til et bestemt foredragsemne, er du meget velkommen til at tage kontakt på kontakt@riejespersen.dk.
Bag scenen - til kollegaer og andre interesserede
De nyere billeder er taget af Dominik Falenski. Ældre billeder er taget af Morten Snog Dahl
Jeg bruger Zoom, fordi det er stabilt, brugervenligt og let at optage i.
Jeg bruger et Logitech HD 1080p. Lyssætningen er alfa og omega for et godt videobillede. Jeg bruger en dagslyslampe til at give et stærkt og naturligt lys.
Det er meget vigtigt med en god mikrofon, når man skal lave online hypnose eller guide meditationer, for det skal være behageligt og afslappende at lytte til. Jeg bruger en Blue Yeti mikrofon.