Emotionskoden er en ny og banebrydende metode til følelsesforløsning. Når vi oplever noget i livet, som skaber en kraftig følelsesmæssig reaktion hos os, er det vigtigt, at følelsen bliver forløst fuldstændig, for eksempel ved at græde eller udtrykke følelserne på anden vis. Bliver følelserne ikke forløst, kan de sætte sig som energiblokeringer i vores kroppe og skabe forskellige former for problemer, både fysisk og psykisk. Heldigvis findes der nu en enkel og blid metode til forløsning af fastlåste emotioner; Emotionskoden.

Metoden er udviklet af fysioterapeut Dr. Bradley Nelson, USA, og er også kendt under navnet ‘The Emotion Code’.

 

Sådan foregår en behandling med Emotionskoden

Ved hjælp af kinesiologisk muskeltestning identificeres de fastlåste emotioner (blokeringer), der er den bagvedliggende årsag til fysiske eller følelsesmæssige symptomer. Blokeringerne fjernes ved strøg over hovedmeridianbanen. Det er ikke nødvendigt at røre ved klienten.

Den første behandling varer op til 1 time, og opfølgende behandlinger tager op til 30 minutter. Behandlingerne kan foregå ved fysisk fremmøde eller online. Ved online behandlinger stiller behandleren ind på klientens underbevidsthed og at kunne lave fjerntestning og bruge sig selv som stand in (proxy) for klienten ved at stryge hen over sin egen hovedmeridianbane.

 

Fjernelse af Heart-Wall

En Heart-Wall (hjerteskjold) er en forsvarsmekanisme, som de fleste mennesker har. Hvis underbevidstheden føler sig presset eller under angreb, kan den finde på at tage de eksisterende blokeringer (fastlåste emotioner) i kroppen og placere dem foran hjertet, for at dæmpe hjertets følsomhed. Det kan være hensigtsmæssigt i akutte kriser, men når livet igen er blevet normalt, er det godt at få fjernet sin Heart-Wall. Det sker ikke af sig selv, men kan gøres ved hjælp af Emotionskoden.

At få fjernet sin Heart-Wall kan gøre menneskelige relationer nemmere, og det kan blive lettere at mærke og forstå sine egne følelser og at give og modtage kærlighed.

Vil du selv lære at bruge Emotionskoden?

Emotionskoden er et simpelt og effektivt værktøj, som er fantastisk at have ved hånden. Det kan bruges til at hjælpe dig selv og dine kære med at opnå bedre trivsel på mange områder af livet.

For at måtte udføre behandlinger på andre mod betaling, skal du tage en certificering fra Discover Healing, ligesom jeg har gjort. Det er et spændende kursus, som kan tages i dit eget tempo, dog højst over et halvt år. Undervejs har du masser af prøveklienter, så du får trænet metoden grundigt. Undervisningen foregår online, og du bliver tilknyttet en mentor, som du kan stille spørgsmål til.