Alt det praktiske

Hvad koster det?

Du kan se priser på alle behandlinger under Om –> Priser.
Priser på kurser findes i webshoppen.

Hvordan booker jeg en tid?

Du booker en tid via hjemmesiden. Har du spørgsmål inden du booker, er du velkommen til at sende en mail til kontakt@riejespersen.dk eller ringe på +4560855119 (bedst på hverdage mellem 9 og 16).

Hvor foregår behandlingerne?

Behandlinger med fysisk fremmøde foregår onsdag og fredag i min klinik på Egå Havvej 21, 8250 Egå. Der er gratis parkering og bybus 17 stopper 200 meter fra døren.
Online behandlinger foregår via programmet Zoom på mandage, tirsdage og torsdage. Når du har booket en tid, modtager du et personligt link på e-mail til Zoom. Når sessionen starter, klikker du på linket.

Hvornår kan jeg få en tid?

Mine åbningstider er mandag-fredag 9-16, torsdag dog kun til kl. 13. Der kan være et par ugers ventetid, så det er en god idé at booke i god tid. Du booker via min hjemmeside.

Hvordan betaler jeg?

De fleste vælger at betale med Mobilepay i slutningen af sessionen til nr. 44 197.  Ved behandlinger med fysisk fremmøde er det også muligt at betale kontant. Alternativt kan du vælge at lave en bankoverførsel til 9129-0004330870 eller betale med betalingskort ved at købe et gavekort i min webshop.

Hvor kan jeg parkere?

Der er gratis parkering på Egå Marina. Benyt venligst den store parkeringsplads på venstre side af Egå Havvej lige over for nummer 21.

Hvordan kommer jeg til Egå Havvej 21?

Bybus 17 stopper 200 meter fra døren. Regionalbusserne 100 og 123 stopper 700 meter fra døren. Se Rejseplanen for køretider. Kommer du med bil, er der gratis parkering på den store parkeringsplads lige over for nummer 21. Man kan også cykle til Egå Marina ad en hyggelig sti gennem Egå Strandpark.

Kropskoden og Emotionskoden

Hvad er Kropskoden og Emotionskoden?

Emotionskoden er en blid og effektiv teknik til at identificere og forløse fastlåste følelser, der danner blokeringer i din energi og skaber forskellige fysiske eller følelsesmæssige problemer.
Kropskoden er udvidelsen til denne teknik, hvor vi ikke kun leder efter fastlåste følelser, men også fysiske, mentale og energetiske ubalancer.
Når du booker en tid, behøver du ikke at vide, om du har brug for Kropskoden eller Emotionskoden, for det tager lige lang tid og koster det samme. Når vi mødes, taler vi os frem til, hvordan vi skal gribe din problematik an. Det eneste, du gerne skal have taget stilling til på forhånd er, hvilket problem du gerne vil have hjælp til.

Hvordan foregår en behandling med Kropskoden eller Emotionskoden?

Behandlinger med Emotionskoden eller Kropskoden kan foregå med fysisk fremmøde eller online via Zoom. Det kan sågar foregå over telefonen eller helt uden kontakt som ren fjernbehandling. Vi bliver enige om, hvilket tema vi skal arbejde med. Det kan fx være en bestemt relation, et fysisk symptom eller et handlingsmønster. Jeg stiller ind på din underbevidsthed, så jeg kan lave muskeltest for dig. Så spørger jeg din underbevidsthed på en systematisk måde for at finde frem til de ubalancer, der ligger bag problemet. Hver gang vi har identificeret en ubalance, korrigerer vi den ved hjælp af strøg hen over hovedmeridianbanen. Hvis vi sidder fysisk sammen, stryger jeg hen over din krop. Sidder vi hver for sig, bruger jeg min egen krop som stand in og stryger hen over mig selv. Det virker præcis lige godt. Du behøver ikke fortælle baggrundshistorien for de ubalancer, vi finder. Måske dukker der nogle spørgsmål op hos dig, og så kan vi muskelteste os frem til svarene.

Hvor lang tid skal der gå mellem behandlingerne?

Det tager typisk 2-4 dage for kroppen at integrere og udrense det hele efter en behandling. For at være på den helt sikre side, er det fornuftigt at booke tider med mindst en uges mellemrum. Det er også bedst at undgå andre følelsesforløsende behandlinger i dagene efter en behandling med Kropskoden eller Emotionskoden, så du giver din krop ro til at bearbejde én ting ad gangen.

Hvor mange ubalancer korrigerer man på en behandling?

Typisk korrigerer man omkring 10 ubalancer per behandling. Jeg spørger din underbevidsthed gennem muskeltestning hver gang inden jeg gør noget. På den måde sikrer vi, at forløsningen sker i et passende tempo.
Der er afsat 30 minutter pr behandling. Hvis behandlingerne er for lange og vi korrigerer for meget på én gang, kan det give en hårdere procestid efterfølgende. Derfor holder vi behandlingerne relativt korte, så kroppen kan nå at følge med.
Du er velkommen til at stille spørgsmål og komme med kommentarer undervejs, men hvis du gerne vil have det størst mulige udbytte af behandlingen, er det bedst ikke at bruge for meget tid på at fortælle baggrundshistorier. Jeg skal nok spørge ind, hvis der er noget, vi har behov for at vide for at kunne forløse det.

Hvad er en Hjertemur?

En Hjertemur (Heart-Wall) er en energetisk barriere, som din underbevidsthed kan have bygget for forsvare hjertet mod overvældende følelser. Hjertemuren er bygget af blokeringer i form af fastlåste følelser. De fleste voksne mennesker har en Hjertemur, men det er meget forskelligt, hvor mange fastlåste emotioner, der sidder i den. Hjertemuren kan fjernes lige så let som andre ubalancer med Emotionskoden. Vi tester os frem til hver enkelt følelse, der ligger i muren, og forløser dem én ad gangen.

Hvordan fjerner man en Hjertemur?

En Hjertemur (Heart-Wall) fjernes på samme måde som man fjerner andre fastlåste følelser; en fastlåst følelse ad gangen. Vi identificerer følelserne ved hjælp af kinesiologisk muskeltestning og forløser dem med strøg hen over hovedet (hovedmeridianbanen). Dette kan foregå både ved fysisk fremmøde, over Zoom, via telefonen eller helt uden kontakt som ren fjernbehandling. Ved behandlinger på afstand bruger jeg mig selv som stand-in og stryger hen over hovedet på mig selv for at forløse dine ubalancer. Dette virker nøjagtig lige så effektivt, som hvis vi mødes fysisk.

Hvordan ved man om man har en Hjertemur?

Det har langt, langt de fleste voksne mennesker. En Hjertemur (Heart-Wall) kan gøre det sværere at føle, give og modtage kærlighed. Den kan også gøre det vanskeligt at have harmoniske relationer. Når man har en Hjertemur, kan det være svært at mærke sine egne følelser og finde ud af, hvad man ønsker.
Hjertet bygger et skjold foran sig, hvis det føler sig overvældet og sårbart. Derfor er Hjertemure meget almindelige hos mennesker med en høj sensitivitet og hos mennesker, der har været igennem mange svære ting. Børn kan også have en Hjertemur, men den vil typisk være mindre, og dermed være hurtigere at fjerne.

Er der evidens for Emotionskoden og Kropskoden?

Ja, der bliver faktisk forsket i Emotionskoden og Kropskoden, og resultaterne ser lovende ud. Der er dokumenteret gode effekter på selvrapporteret angst, depression og PTSD. Du kan læse om forskningen i Emotionskoden og Kropskoden her.

Hvad kan Emotionskoden og Kropskoden hjælpe på?

Der er dokumenteret gode resultater med Emotionskoden for mennesker, der lider af angst, depression og PTSD (kilde). Blandt mine klienter har jeg set forbedringer inden for bl.a. indre ro, familierelationer, kærlighedsrelationer, kommunikationsevner, evnen til at føle kærlighed, lethed, stress-niveau, humør, evnen til at mærke sig selv og sætte grænser, hjerteåbning, indre glæde, skolevægring og generel trivsel. Med Kropskoden har jeg desuden oplevet gode resultater på fysiske problemstillinger, fx smerter, ondt i ryggen, svimmelhed, allergi, astma, cyster, graviditetskvalme, brok, nedsunken forfod, elektrolytbalance og meget andet.

Hvor mange behandlinger skal jeg have?

Det er svært at vide på forhånd, hvor mange behandlinger det kræver, før du bliver helt fri for dine symptomer. Det afhænger nemlig af, hvor mange forskellige underliggende ubalancer, der er. Sommetider kræver det kun en enkelt behandling á 30 minutter, og andre gange skal der flere behandlinger til. Mange vælger at fortsætte med flere behandlinger efter de er blevet fri for det første af deres problemer, fordi de har andre skavanker, som de også gerne vil af med. Jeg anbefaler at mærke efter, hvordan det går med symptomet, og booke en ny tid, hvis problemet ikke er helt væk.

Kan børn behandles med Kropskoden/Emotionskoden?

Ja sagtens. For børn anbefaler jeg fjernbehandling uden at børnene inddrages. Det kan foregå enten ved at en voksen, fx forælder eller bedsteforælder, er med på Zoom, eller som ren fjernbehandling, hvor jeg behandler barnet på afstand på et aftalt tidspunkt og sender noterne til forælderen/bedsteforælderen efterfølgende. For at have glæde af at medvirke selv under behandlingen, skal barnet/den unge have en alder, hvor de er selvreflekterende og tør sætte ord på deres følelser.

Kan dyr behandles med Kropskoden/Emotionskoden?

Ja, Kropskoden og Emotionskoden er meget velegnet til behandling af dyr. Dette foregår via fjernbehandling, hvor ejeren sidder med over Zoom, eller som 100 % fjernbehandling, hvor jeg behandler dyret på afstand på et aftalt tidspunkt og sender noterne til ejeren efterfølgende.

SoulKey Hypnose

Hvad er SoulKey hypnose?

I SoulKey guides du på en indre rejse til tidligere liv og/eller livet mellem livene for at finde svar på dybe eksistentielle spørgsmål og få forløsning af traumer, der ligger længere tilbage end dit nuværende liv. Under en SoulKey session kan du rejse til livet mellem livene, hvor du kan møde din vejleder, din sjælegruppe og Rådet, som giver sparring på dine inkarnationer. Du kan finde svar på, hvorfor du har valgt omstændighederne for dit liv og få nye indsigter i din sjæls kompetencer og livsformål. En SoulKey session varer op til 3 timer inklusiv forsamtale. Du får tilsendt en lydoptagelse og udførlige noter efterfølgende.

Hvad kan SoulKey hjælpe på?

SoulKey er et fantastisk redskab til at finde svar på de dybeste spørgsmål i livet. Derfor vælger mange en SoulKey, hvis de befinder sig i en livskrise eller står over for et svært livsvalg. I en SoulKey kan du kan også få forløst traumer fra tidligere liv og forstå de karmiske årsager til omstændigheder i dit nuværende liv.

Hvorfor vælge SoulKey?

SoulKey er for dig, der ønsker selv at finde svarene på dine spørgsmål. I en SoulKey kommer du nemlig i kontakt med din sjæls visdom og kan møde guider, kære afdøde eller andre hjælpere, som giver dig de svar, du leder efter. Hvis du har et problem, som du ikke har kunnet finde årsagen til i dette liv, kan årsagen ligge tilbage i et tidligere liv. I en SoulKey kan du finde den nødvendige forståelse, der skal til for at du kan slippe problemet. I modsætning til andre former for regressionshypnose, har SoulKey et klart terapeutisk fokus, som handler om, at du skal få det bedre i dit nuværende liv gennem indsigt i tidligere liv og livet mellem livene. Ved selv at få de direkte erkendelser, er det lettere at handle på dem, frem for hvis du blot fik løsningen forklaret af en anden.

Hvordan foregår en SoulKey?

På forhånd sender du mig en liste med op til 5 problemer eller spørgsmål, som du ønsker at få svar på eller løst gennem behandlingen. Når vi mødes, taler vi om dine intentioner med sessionen og om dine forventninger til det at være i hypnose. Det er nemlig vigtigt, at du har et realistisk indtryk af, hvad det vil sige at være i hypnose. Så kan du meget bedre slappe af og nyde oplevelsen. Du sidder i en behageligt tilbagelænet stol med lukkede øjne. Jeg sidder i nærheden og guider dig med rolig stemme, så du bliver afslappet og fokuseret. I starten beder jeg dig om at forestille dig nogle ting, for at få din underbevidsthed i gang, og lige så stiller tager underbevidstheden og sjælen over, og du begynder at sanse indre billeder, fornemmelser, minder, erindringer, følelser, lyde eller lugte. Jeg guider dig rundt til tidligere liv og livet mellem livene. Det er din sjæl og dine guider, der bestemmer, hvad du får at se. Jeg optager lyden og skriver noter undervejs. Begge dele sendes til dig efter sessionen. Sessionen tager op til 3 timer, men du vil opleve, at tiden flyver afsted, ligesom når man drømmer. Hvis du har behov for at komme på toilettet i løbet af de tre timer, kan det godt lade sig gøre. Du kan også bevæge dig og drikke vand under hypnosen.
SoulKey kan også foregå online via Zoom. I så fald ligger du behageligt på din egen sofa eller seng mens jeg guider dig.

Hvordan forbereder jeg mig til en SoulKey?

Inden sessionen sender du mig en liste med op til fem problemer eller spørgsmål, som du ønsker belyst i løbet af sessionen. Disse intentioner vil være styrende for, hvad du oplever under din SoulKey. Du må også meget gerne sende en liste over navnene på de personer, som du muligvis har en sjælelig forbindelse til. Dette er for at hjælpe mig med hurtigt at spore mig ind på, hvem personen er, i tilfælde af at du møder dem på rejsen. Kom så vidt muligt veludhvilet og uden at være påvirket af stimulanser såsom kaffe, alkohol og energidrikke. Hvis du ikke har prøvet hypnose før, er det en god idé at se denne korte forklaring inden sessionen. Du må også meget gerne se denne video for at vænne dig til følelsen af at være i hypnose.
Planlæg gerne din dag så du har mulighed for at slappe af efter behandlingen.

Hvordan føles det at være i hypnose?

Du kan prøve følelsen og øve dig i at blive hypnotiseret med denne video. At være i hypnose kan sammenlignes med at lave en guidet meditation. Kroppen er afslappet og sindet er fokuseret og koncentreret. Du kan bevæge dig og tale, og du har din frie vilje til at lade være med at følge hypnotisørens anvisninger, hvis du ikke vil. Mange forestiller sig, at når man er i hypnose, er man helt væk. Sådan er det ikke. Det minder mere om at læse en bog: Du er med i handlingen og ser måske indre billeder, får følelser eller andre sansninger, og samtidig ved du godt, hvor din krop befinder sig.

Hvad er hypnotisk trance?

Se en kort forklaring på video her. Hypnotisk trance er en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagssituationer. Når man kører ud ad motorvejen og pludselig opdager, at man har været lidt “væk”, har man været i det, der kaldes “highway hypnosis” eller “motorvejshypnose”. Under en hypnotisk trance er hjernebølgerne på den samme bølgelængde som lige før eller lige efter nattesøvnen. Ordet ‘trance’ kan måske virke lidt skræmmende, fordi det kan give associationer til tab af fri vilje. Men du har altid din frie vilje, også til at afbryde trancen hvis du ønsker det. Du kan både tale og bevæge dig under hypnosen. Under hypnose er kroppen og sindet behageligt afslappet, samtidig med at du er i stand til at fokusere på det, terapeuten siger, og følge dennes instruktioner. Du vil kunne huske ting, som du ellers har glemt, fordi din underbevidsthed husker alt, og det er underbevidstheden, der taler i en hypnose.

Kan alle hypnotiseres?

90 % af alle mennesker kan hypnotiseres. De grupper, der ikke kan, inkluderer børn under fire år, personer med nedsatte kognitive evner og koncentrationsforstyrrelser, samt personer der lider af psykoser og autisme. Selvom du har prøvet hypnose tidligere, hvor det ikke lykkedes for dig at komme i trance, skal du ikke give op. En succesfuld hypnose afhænger nemlig ikke kun af klientens hypnotiserbarhed men også af hypnotisørens evner, klientens og terapeutens relation, klientens forventninger til det at være i hypnose samt klientens træning i at blive hypnotiseret. For hver gang man prøver at blive hypnotiseret, bliver det lettere at komme i den rette tilstand. Da hypnotisk trance minder om meditation, er erfaring med meditation en fordel, der kan hjælpe dig med at gå hurtigere og nemmere ind i trancen.

Master SoulKey Hypnose

Hvad er Master SoulKey Hypnose?

Master SoulKey er et forløb af 2 sessioner af henholdsvis 3 og 2 timer. Forløbet kan tages efter du har fået en almindelig SoulKey session. I Master SoulKey har du mulighed for at rejse endnu længere omkring end i en almindelig SoulKey session. Med Master SoulKey har du mulighed for at rejse til dit hjemunivers, liv på andre planeter og i andre dimensioner, at kigge i Akasha-arkivet og andre arkiver, at forbinde dig med din sjæl, at få dyb healing til dig selv og dine relationer og meget meget mere. Indholdet i dine Master SoulKey sessioner styres af din sjæl og dine guider, så du behøver ikke have en bestemt intention med forløbet på forhånd.

Hvad kan Master SoulKey hjælpe på?

Master SoulKey henvender sig til dig, der gerne vil vide mere om hvem du er, hvor du kommer fra og hvilket potentiale du rummer. Det er også et fantastisk værktøj til at heale på relationer og på traumer, der ligger meget langt tilbage i din sjælshistorie. Master SoulKey kan give dybe og overraskende indsigter. Du har også mulighed for at forbinde dig dybere til din egen sjæl og dermed opnå en stærkere sjælskontakt.

Hvordan foregår et Master SoulKey forløb?

Du behøver ikke på forhånd formulere nogen intentioner, men hvis du har nogle spørgsmål eller noget, du er nysgerrig på, har du mulighed for at dele det med mig inden hypnosen starter. Du sidder behageligt i en tilbagelænet lænestol med lukkede øjne. Jeg sidder i nærheden og guider dig med rolig stemme, så du bliver afslappet og fokuseret. I starten beder jeg dig om at forestille dig nogle ting, for at få din underbevidsthed i gang, og lige så stiller tager underbevidstheden og sjælen over, og du begynder at sanse indre billeder, fornemmelser, minder, erindringer, følelser, lyde eller lugte. Jeg guider dig op gennem Pejsesalen og videre til Observatoriet, hvorfra din Master SoulKey session tager sit udgangspunkt. Det er din sjæl og dine guider, der bestemmer, hvad du får at se. Jeg optager lyden og skriver noter undervejs. Begge dele sendes til dig efter sessionen. Første session tager op til 3 timer og anden session tager op til 2 timer, men du vil opleve, at tiden flyver afsted, ligesom når man drømmer. Hvis du har behov for at komme på toilettet i løbet af en session, kan det godt lade sig gøre. Du kan også bevæge dig og drikke vand under hypnosen.
Master SoulKey kan også foregå online via Zoom. I så fald ligger du behageligt på din egen sofa eller seng, mens jeg guider dig.

Hvordan forbereder jeg mig til en Master SoulKey session?

For at kunne booke en Master SoulKey, skal du først have fået en almindelig SoulKey session. Du behøver ikke på forhånd formulere nogen intentioner, men hvis du har nogle spørgsmål eller noget, du er nysgerrig på, har du mulighed for at dele det med mig inden hypnosen starter. Kom så vidt muligt veludhvilet og uden at være påvirket af stimulanser såsom kaffe, alkohol og energidrikke. Planlæg gerne din dag så du har mulighed for at slappe af efter behandlingen.

Hvordan føles det at være i hypnose?

Du kan prøve følelsen og øve dig i at blive hypnotiseret med denne video. At være i hypnose kan sammenlignes med at lave en guidet meditation. Kroppen er afslappet og sindet er fokuseret og koncentreret. Du kan bevæge dig og tale, og du har din frie vilje til at lade være med at følge hypnotisørens anvisninger, hvis du ikke vil. Mange forestiller sig, at når man er i hypnose, er man helt væk. Sådan er det ikke. Det minder mere om at læse en bog: Du er med i handlingen og ser måske indre billeder, får følelser eller andre sansninger, og samtidig ved du godt, hvor din krop befinder sig.

Hvad er hypnotisk trance?

Se en kort forklaring på video her. Hypnotisk trance er en naturlig tilstand, som vi alle kender fra hverdagssituationer. Når man kører ud ad motorvejen og pludselig opdager, at man har været lidt “væk”, har man været i det, der kaldes “highway hypnosis” eller “motorvejshypnose”. Under en hypnotisk trance er hjernebølgerne på den samme bølgelængde som lige før eller lige efter nattesøvnen. Ordet ‘trance’ kan måske virke lidt skræmmende, fordi det kan give associationer til tab af fri vilje. Men du har altid din frie vilje, også til at afbryde trancen hvis du ønsker det. Du kan både tale og bevæge dig under hypnosen. Under hypnose er kroppen og sindet behageligt afslappet, samtidig med at du er i stand til at fokusere på det, terapeuten siger, og følge dennes instruktioner. Du vil kunne huske ting, som du ellers har glemt, fordi din underbevidsthed husker alt, og det er underbevidstheden, der taler i en hypnose.